Konservering & restaurering af Malerier

Konservering & restaurering af Malerier

Konservering & restaurering af Malerier

 

Restaurering af malerier

Et ældre maleri kan med tiden få skader, blive snavset eller ændre udseende. Fernis kan gulne, lærredet kan blive beskadiget, og maling kan begynde at løsne sig eller få revner.

Jeg arbejder professionelt med restaurering og konservering af malerier og behandler både ældre og nyere værker. Hver opgave begynder med en vurdering af maleriets tilstand, materialer og de skader eller forandringer, der er opstået.

Formålet er at bevare værket og så vidt muligt bringe det tilbage til et harmonisk udtryk uden at ændre unødigt på det originale maleri.

Konservering af malerier

Konservering handler først og fremmest om at stabilisere maleriet og forhindre, at eksisterende skader udvikler sig.

Det kan eksempelvis være nødvendigt, hvis maling eller grundering har løsnet sig, hvis lærredet er beskadiget, eller hvis tidligere behandlinger har påvirket værket.

Behandlingen afhænger altid af det enkelte maleri. Inden arbejdet påbegyndes, undersøger jeg derfor værkets opbygning og tilstand og vurderer, hvilken behandling der er nødvendig.

Reparation af beskadigede malerier

Huller, rifter og andre skader i et lærred betyder ikke nødvendigvis, at maleriet er ødelagt.

Afhængigt af skadens karakter kan lærredet stabiliseres og repareres. Manglende områder kan efterfølgende behandles og retoucheres, så reparationen falder naturligt ind i værket.

Det er vigtigt, at en skade vurderes, inden man selv forsøger at lime, rense eller reparere maleriet. Forkerte materialer eller behandlinger kan gøre en senere professionel restaurering vanskeligere.

Rensning og fjernelse af gulnet fernis

Snavs, støv og ældre fernis kan ændre et maleris udseende markant. Især ældre fernis kan med tiden gulne og påvirke både farver, kontraster og detaljer.

En professionel rensning af malerier udføres først efter en vurdering og eventuelle prøver, så behandlingen tilpasses det enkelte værk.

Læs mere om rensning af malerier her.

Retouchering af malerier

Efter stabilisering, rensning eller reparation kan der være områder, hvor den oprindelige maling mangler.

Her kan retouchering være en del af restaureringen. Formålet er at reducere det visuelle indtryk af skaden, så øjet igen oplever værket som en helhed.

Retouchering foretages kun, hvor det er nødvendigt, og med respekt for den originale bemaling.

Restaurering af malerier på Frederiksberg og i København

Mit værksted ligger på Frederiksberg, og jeg modtager malerier til konservering og restaurering fra både private, samlere og andre med behov for professionel behandling af kunst.

Jeg er uddannet konservator fra Istituto per l’Arte ed il Restauro, Palazzo Spinelli i Firenze samt fra Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Ud over restaurering af malerier arbejder jeg også med forgyldning og restaurering af rammer samt restaurering af porcelæn og keramik.

Få vurderet dit maleri

Har du et maleri med skader, løstsiddende maling, misfarvning, gulnet fernis eller andre problemer, er du velkommen til at kontakte mig.

Ud fra maleriets tilstand kan jeg vurdere, hvilken behandling der vil være relevant.

Du er også velkommen til at sende billeder af maleriet og skaden som en første henvendelse.

 

Adelige dame

Et lille portræt af en adelig kvinde. Ukendt kunstner. Olie på kobber. malet omkring slut 1800 tallet

Maleriets fernis var meget gulnet og der var små farvetab omkring kvindes næse og kappe.
Den gamle gulnet fernis er blevet afrenset, de manglende farvetab er blevet restaureret og til sidst ferniseret.

Esrum Sø

Olie på bomuldslærred. Ukendt kunstner.
Esrum sø ca. 1945

Maleriets lærred var meget skrøbeligt, tørt og beskidt, og den havde en stor flænge. For at forstærke lærredet og lukke den stor flænge blev maleriet er blevet dubleret.
Maleriet er blevet renset og restaureret.

Syende kvinde

Restaureringsarbejde af emaleri `Interiør med kvinde der syer` af den danske maler(inde) Edith Geert (1906-1983)
Olie på lærred. ca. 1908.

Maleriet har påtaget sig to skader, en stor flænge og to små huller/flænger. Begge områder med tab af grundering og farvelag. Her ses nogle detalje billeder af skaderne og af restaureringsprocessen samt et slut billede.